o.s.v. for dette store Distrikt, som jeg beholdt saa længe jeg drev min Forretning.
Nu aabnede jeg ogsaa en liden Bog- og Papirhandel og begyndte efterhvert at betale den Gjæld, som jeg havde været nødt til at gjøre. For at sikre mig Kredit og Navn som ærlig Forretningsmand sørgede jeg for ikke alene i Virkelighed at være flittig og sparsommelig, men ogsaa at undgaa ethvert Skin af det modsatte. Jeg var altid tarvelig klædt og holdt mig borte fra alle offentlige Fornøielser. For at vise, at jeg ikke hævede mig over min Stand, kjørte jeg engang imellem det Papir, jeg kjøbte, hjem paa en Trillebør.
Derved opnaaede jeg Ry for at være en flittig ung Mand og en punktlig Betaler. Kjøbmændene, som indførte Skrivematerialer fra Europa, søgte mig til Kunde, andre tilbød sig at levere mig Bøger, og min lille Forretning havde den bedste Fremgang.
Keimers Forretning gik mere og mere tilbage, og han maatte omsider sælge for at kunne tilfredsstille sine Kreditorer. En af hans Folk, David Harry, som jeg havde oplært medens jeg var hos Keimer, kjøbte hans Trykkeri. Jeg var til en Begyndelse lidt bange for i ham at have faaet en dygtig Konkurrent og foreslog ham at gaa i Kompagniskab med mig, hvilket han dog, til mit Held, afviste med Foragt. Han var en overordentlig stolt Person, men førte et ud-