staa for almindelige Mennesker.“ Som Følge herav betragtede jeg Flid som et Middel til at komme til Velstand og Udmerkelse, hvilket ansporede mig meget, skjønt jeg da ikke kunde drømme om, at jeg nogensinde bogstavelig skulde „staa for Kongen“, hvad der dog senere har været Tilfælde; thi jeg har staaet for 5 Konger, og har endog havt den Ære at sidde til Taffels med en, nemlig Kongen af Danmark.
Vi har et engelsk Ordsprog som siger: „Den, som vil komme frem, maa raadspørge sig med sin Kone.“ Jeg var saa lykkelig at have en Hustru, som var lige saa flittig og nøgtern som jeg selv. Vi nøiede os med den enkleste Kost og spiste af simple Lerskaale og med Tinske. Da jeg en Morgen blev kaldt til Frokost, fandt jeg den serveret i en Porcelænsskaal og med en Sølvske. Min Kone havde kjøbt dette uden mit Vidende og herfor betalt den uhyre Sum af 23 Shilling, hvorfor hun ikke havde anden Undskyldning, end at hun syntes, at hendes Mand ligesaa godt som hans Naboer fortjenede at spise af Porcellæn og med Sølvske.
Ved denne Tid fattede jeg den modige og alvorlige Beslutning at stræbe efter moralsk Fuldkommenhed. Jeg ønskede, at kunne leve uden at begaa nogen Feil; jeg ønskede at kunne overvinde alt, hvortil naturlig Tilbøielighed, Vane eller Selskad kunnde foranledige mig. Da jeg vidste eller troede at vide, hvad der var Ret og Uret, saa indsaa jeg ikke, hvor-
