Denne min lille Bog havde til Valgsprog disse
Linier af Addisons „Cato“: „Dette skal være min
Ledestjerne. Hvis der er en Magt over os (og det
er der; hele Naturen raaber høit derom gjennem
alle sine Verker), saa maa han elske Dyden; og det,
som han elsker, maa være lykkebringende.“
Desuden nogle Linoer af Cicero: „O, Filosofi! Du, som indblæser Dyder og uddriver Laster! En eneste Dag, levet paa rette Maade og efter dine Bud, er bedre end et udødeligt Liv i Synd.“
Det vil være nyttig for mine Efterkommere at vide, at det — næst Guds Velsignelse — er disse smaa Kunstgreb, som jeg har at takke for den vedvarende Lykke, som jeg har nydt til nu i mit 79. Aar. Maadehold har jeg at takke for min god Helbred; Flid og Nøisomhed takker jeg for den tidlige Erhvervelse af Behagelighed og Velstand samt for alle Kundskaber, som har sat mig istand til at blive en nyttig Borger, og som har skaffet mig en vis Grad af Anseelse blandt de Lærde; Oprigtighed og Retskaffenhed har jeg at takke for mit Lands Tillid til mig og for de Æreshverv, som jeg fik; og den samlede Indflydelse af alle de andre Dyder, selv i den ufuldkomne Stand, som jeg formaaede at tilegne mig disse, den fuldkomne Ro i mit Væsen og hin Belivethed i Underholdningen, saaledes at min Omgang endnu er søgt endog blandt yngre Bekjendte.
