til Amerikanerne selv, idet de frygtede at de derigjennem kunde blive sig sin egen Styrke formeget bevist, sendte de to engelske Regimenter til Amerika. Men Penge til Krigsførelsen forlangte de af sine Kolonier. Jeg havde arbeidet flittig for at faa en saadan Lov igjennem, og det lykkedes ogsaa. Men samtidig havde jeg ogsaa formuleret en Lov til Istandbringelse af en frivillig Milits, hvilket ogsaa uden synderlig Vanskelighed lykkedes. Jeg forfattet ogsaa et Flyveskrift i denne Anledning, som efter min Mening udøvede stor Virkning.
Guvernøren opfordrede mig til at sørge for Forsvaret af Landets nordlige Grænser, som blev herjet af Fienden, og jeg paatog mig dette Hverv, endskjønt jeg ikke følte mig særlig skikket dertil. Jeg havde snart 560 Mand under min Kommando, og vi afmarscherede. Min Søn, som i den forrige Krig mod Kanada havde tjent som Officer, var min Adjutant.
Da imidlertid mit Nærvær krævedes i den lovgivende Forsamling, reiste jeg tilbage til Filadelfia. Her fandt jeg, at min Plan om et Landsforsvar havde udmerket Fremgang, idet Tilgangen var ganske stor og almindelig. Da Officererne traadte sammen, valgte de mig til Oberst for Regimentet, hvilket jeg nu modtog. Da jeg første Gang holdt Mønstring over mit Regiment, ledsaget dette mig hjem og saluterede mig med flere Salver foran mit Hus.
