Forordning af 20 Marts 1541 (Paus S. 305) om Mynt, Maal og Vægt, og hvorved tillige anordnes et almindeligt Lagting 2 Gange aarlig i Oslo, – jfr. Fr. 18 Jan. 1557, hvorved anordnes et almindeligt Lagting i Oslo St. Pauli Dag (25 Januar) af samtlige Lagmænd m. fl. søndenfjelds, og i Bergen St. Olafs Dag (29 Juli) af Lagmændene m. fl. nordenfjelds, indskjærpet ved Fr. 14 April 1572;
Anordning (for Bergens Stift) angaaende Børnepenges Behandling af 17 Juni 1551;
Forordning om Salg af indenlands byggede skibe af 29 Septbr. 1554;
Anordning om Skifte mellem gjenlevende Ægtefælle og den Afdødes Udarvinger af 29 Juli 1557 (Krags Hist. II. S. 273);
Den odenseiske Reces mellem Frederik II. og de 6 vendiske stæder af 25 Juli 1560 angaaende disses Handel i Norge;[1]
Privilegier og Friheder for den norske Adel af 14 Febr. 1582;
Svar og Besked paa de Artikler, som af den norske Adel blev overgivne, da Kristian den 4de blev hyldet i Oslo, dat. Kronborg 31 Juli 1591. Herved blev Sorenskriver-Embedet oprettet.
En vigtig Retskilde navnlig for den administrative Ret er derhos Forleningsbrevene, især for Hovedlenenes Befalingsmænd, og navnlig Statholderen.[2] Saaledes: Ludvig Munks Lensbrev af 9 Juli 1577 og 14 Juli 1581, Ove Juels Lensbrev af 25 Marts 1583, Axel Gyldenstjernes Lensbrev af 14 Juli 1588 m. fl.
Den gjældende Lovbog i Norge var fremdeles Magnus Lagabøters Landslov og Bylov, saadan som de dels ved sednere Retterbøder og Forordninger, dels ved den sædvans-
