første danske Oversættelse af Lovbogen med adskillige tilhørende Retterbøder, angivelig ved Oslo Lagmand Anders Sæbjørnsen og maaske efter Foranstaltning af Lensherren paa Agershus Erik Gyldenstjerne. Denne Oversættelse synes kort efter Reformationen (mellem Aarene 1537 og 1543) at være bleven overarbejdet af dansk Haand, ved hvilken Revision den i Kristendomsbolkens første Kapittel indeholdte (katolske) Troesbekjendelse er udeladt, og Kong Magnus’s Fortale og Efterskrift ombyttet med en i det væsenlige fra Jydske Lovs Fortale hentet Indledning. – Denne Oversættelse, der endnu er os bevaret i en stor Mængde (over 75) Afskrifter af forskjellig Godhed, blev benyttet ved Siden af den norske Text, og fortrængte efterhaanden Originalen.
Der synes dog ikke at være tilstrækkelig Grund til at antage, at denne Oversættelse har erholdt officiel Auktorisation som autentisk Lovtext, da herom aldeles intet direkte Vidnesbyrd haves. Tvertimod taler den Omstændighed, at ogsaa den norske Original gjennem hele det 16de Aarhundrede stadig benyttedes, og at en ny Oversættelse istandbragtes 1554 ved privat Foranstaltning, ligesom der udarbejdedes Glosesamlinger til den gamle Lov, imod at Oversættelsen skulde have nogen som helst autentisk Karakter. At den muligens er istandbragt under en Lensherres Medvirkning, og at den af de danske Myndigheder stadig benyttedes istedetfor den originale Lovtext, indeholder i og for sig alene et Vidnesbyrd om, at disse antog Oversættelsen for en korrekt Gjengivelse af denne, men ingen Auktorisation fra Regjeringens Side, der skulde betage den dens Karakter af Privat- arbejde. – Oversættelsen er forøvrigt temmelig fri og paa flere Steder urigtig.
Den Forvirring, som denne jevnsides Benyttelse af den norske Original og den derfra i mange Punkter afvigende danske Oversættelse, – hvoraf, som det synes, den norske Text fortrinsvis benyttedes nordenfjelds og Oversættelsen søndenfjelds, – nødvendigvis maatte fremkalde, var det aabenbar, som foranledigede Kongebrevet af 18 Januar 1557. Ved Udtrykket: «der er udgaaet en Lov over alt vort Rige Norges sigtes der vistnok til Magnus Lagabøters Landslov; men det forudsættes tillige, at Oversættelsen skulde være overensstemmende med denne, hvilket den vel ogsaa selv mente at være.
