strengere, ophørte det først i femte Led, saa at den Frigivnes Sønnesøns Sønnesøn var fuldkommen Bonde og fri for Tyrmsel; dog synes denne Lov endnu at have regnet alle den Frigivnes Efterkommere fra hans sønnesøn til og med 8de Generation som en ringere Klasse af Bønder (reksþegnar), se F. L. X. 35 jfr. IX. 10, der dog er noget uklare.[1] Giftede en Frigiven sig med en fribaaren Kvinde, blev efter G. L. alle Børnene, men efter F. L. IX. 11 kun en Tredjedel af dem, henregnede til Moderens Æt (hverfa í hit betra kyn) og følgelig frie for Tyrmsel. Ægtede en fribaaren Mand en frigiven Kvinde, maatte hun efter F. L. IX. 16 bøde 3 Mark til sin Herre; men deres Børn blev alle frie for Tyrmsel. – Frie for Tyrmsel var endvidere tybaarne Børn (G. L. 57 Slutn. og 104; F. L. X. 47) samt efter F. L. IX. 13 de, som Bønder eller Kjøbmænd løskjøbte af Trældom ude paa sine Rejser; dog var den, som havde løskjøbt disse, pligtig at forsørge dem i Trang, og han arvede dem, hvis de ikke havde gjort sit Frelsesøl. Endelig kunde den Frigivne ogsaa med Herrens Samtykke frikjøbe sig for Tyrmselen, og i dette Tilfælde behøvede han heller ikke at gjøre Frelsesøl (F. L. IX. 14[2]).
Bevis for sin Frigivelse og for at have gjort sit Frelsesøl paalaa det altid den Frigivne at føre (G. L. 66; F. L. IX. 12; B. R. 47). Havde nogen imidlertid i 20 Aar upaatalt levet og handlet som fri Mand, da var han dermed fri, «hvis han vilde det», og befriet saavel for Tyrmsel som for at gjøre Frelsesøl. – Dersom Nogen forsøgte at vindicere en Frigiven som sin Træl, og denne lovligen beviste at have gjort sit Frelsesøl, synes han efter F. L. IX. 10 tillige at
- ↑ F. L. IX. 10 kunde maaske ogsaa forstaaes saaledes, at kun den Frigivnes sønnesøn og dennes Søn henregnes til Reksthegner. Dette bestyrkes derved, at Loven paa andre Steder stiller de aarbaarne Mænd i umiddelbar Modsætning til Tyrmselmænd, uden at nævne nogen Mellemklasse, se X. 46 og XIII. 15. Jfr. Munchs Hist. II S. 967. Maurer, Die Freigelassenen S. 54–66.
- ↑ Ef maðr vill kaupa þyrmslar af sér ok vanærð helðr en gera frelsisøl sitt, þá skal þat vera, ef skapdróttinn hans vill selja með trygðum.
