Gjerningsmanden har fordulgt sin Gjerning,[1] og at den i andet Fald blot medførte Erstatning; vel er dette ikke udtrykkelig sagt i de ældre Love, men det synes ligefrem at følge af, hvad der gjaldt om spellvirki, og det fremhæves saavel i de svenske Love som i Magnus Lagabøters Landslov. Boden for fjárfœling var ifølge Eids. L. 3 Mark til sædvanlig Deling mellem Kongen, Bønderne og den Fornærmede, hvortil udentvivl kom Erstatning for Dyrets Værdi. Ifølge F. L. skulde derimod efter Skadens Betydenhed snart gives fuld Erstatning og dertil Avindsbod, snart erlægges en lovbestemt Bod, hvori Erstatningen synes at være indbefattet: Saaledes for at skjære Tagl af Halen paa anden Mands Hest 3 Ører, Toppen af Hovedet 2 Ører; men for at afhugge hele Halen eller slaa Tænderne ud af Munden paa Hesten fuld Erstatning og Avindsbod; for at hugge Halen af Andenmands Fækreatur 1½ sølvvurderet Øre (= 3 Lovører) og Avindsbod. – For at dræbe en Mands Hund bødedes efter Hundens Art: for en Skjødehund 12 Ører, Mynde 6 Ører, Jagthund eller Fæhund 4 Ører, Gaardshund 1 Øre. – For at dræbe en Mands Falk bødedes 4 Ører sølvvurderet, men, hvis man dræbte den paa dens Herres Haand, en Mark sølvvurderet og dertil Avindsbod. – At slaa en anden Mands Hest medens den stod bunden, bødedes efter F. L. X. 41 med 1 Øre; men slog man Hesten, medens Nogen red paa den, henholdsvis med 4 eller 6 Ører. – At slaa en Hest under Hestekamp bødedes med Avindsbod til dens Ejer. Slap man en fremmed Hest løs uden Tilladelse, skulde man bøde 3 Ører til Ejeren og stod i alt til Ansvar for Hesten. – Drab paa anden
- ↑ Schlyter, Glossarium til Sveriges gl. Lagar S. 205, udleder Ordet fjárfœling af verbet fela, skjule, og herfor taler unægtelig ogsaa Ordene i det citerede Sted i Østgøtaloven i Slutn.: „Nu dræpær man fæ mans ok bær i fjalstær, han hetir fæ-fylingær“. Ser man imidlertid hen til de i Lovstederne med en mærkelig Overensstemmelse opregnede Handlinger, bliver der Spørgsmaal, om ikke Ordet rettere udledes af verb. fæla; haane, behandle paa en beskjæmmende Maade, jfr. Postola sogur, Chr.a 1874 S. 146, L. 35, Alexanders Saga, Chr.a 1848 S. 22, L. 1; Karlam. s. Chr.a 1860 S. 98, L. 23 Strengleikar, Chr.a 1850 S. 31, L. 22 og S. 43, L. 11.
