Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/145

Denne siden er korrekturlest

og 9, hvor Ledingen ganske har antaget Karakteren af Skat, jfr. Rb. 14 Oktbr. 1312, var den almindelige Bod for Ledingsfald 6 Ører, men for gjentagen modvillig Unddragelse 5 Mark. Samme Regel gjælder efter de tilsvarende Artikler af Chr. IV. L.

Forsømmelse af at passe Viterne og holde Vagt i Fejdetid var i Almindelighed belagt med en Bod, efter de ældre Love af 3 Mark og efter den nyere Lov 1 Mark (varðvíti). I grovere Tilfælde steg Boden til 40 Mark (M. L. 8 Ørtuger og 13 Mark) eller Fredløshed. Ifølge Byloven var derimod straffen for Vagtforsømmelse 8 Ørtuger og 13 Mark, og i Tilfælde af Uformuenhed Piskning og Fredløshed. – For at sove paa Vagten satte den ældre Gulatingslov, naar deraf ikke fulgte nogen Skade, alene 12 Ørers Bod; se herom i det hele G. L. 311; F. L. V. 1; M. L. III. 4, B. L. ibid., jfr. Rb. 3 Novbr. 1318. Chr. IV. L. ibid., der i det hele er forvirret, sætter Boden i Almindelighed til 2 Mark. – For at bringe falsk Fejdebudskab sætter G. L. 312 og M. L. III. 5, Chr. IV. L. ibid., Fredløshed, jfr. Heimskr., Hák. s. góða Kap. 22 og 28. – Af andre Pligtforsømmelser mærkes især Undladelse af at holde Ledingsskibet i tilbørlig Stand eller af at skaffe de dertil fornødne Materialier eller at præstere det paabudne Arbejde, hvorfor Lovenes Ledingsbolk i stor Detalj fastsætter større og mindre Bøder efter Forsømmelsens Beskaffenhed, almindeligst 3, i F. L. oftest 6 Ører (G. L. 305–308). For at spolere Sejlet, og for at ophugge det gamle Ledingsskib, før end Stavnene var satte fast ved Kjølen til det nye (hømlufall), foreskrev G. L. 305 og 306 en Bod af 3 Mark. Forlod Skibstømmermanden sit Arbejde, efter at Skibet var opsat paa Bankestokken, blev han efter G. L. 306 og M. L. III. 2 fredløs (d. e. faldt i 40 Marks, eller efter M. L. 8 Ørtuger og 13 Marks Bod), fordi „han derved fælder Landværnet for Kongen“. Videre: Forsømmelse af at møde til Skibsdræt og af at bygge Nøst (3 Ører), G. L. 300, 304; F. L. VII. 3; Mangel af de anordnede Vaaben i tilbørlig Stand (vápnavíti, 3 Ører, eller efter M. L. 1 Øre, for hvert, som fattes), G. L. 309; F. L. VII. 13; M. L. III. 11 og 12 m. m.