Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/156

Denne siden er korrekturlest

udtrykkelig paabudt for Helligbrøde (G. L. 16), Fastebrud (G. L. 20; F. L. II. 38; J. K. R. 28), Spisen af Selvdødt og andre forbudte Ting (G. L. 31; F. L. II. 43; B. K. R. 5; E. K. R. 29); Forsømmelse med Hensyn til Barnedaab (G. L. 21: F. L. II. 5; J. K. R. 2) og Begravelse (G. L. 23); Udsættelse af nyfødte Børn (F. L. II. 2; J. K. R. 5); Misbrug af Eden (F. L. II. 46; J. K. R. 52 og 53); uagtsom Fragaaelse af Paternitet (G. L. 57); Drab paa Forældre, Børn eller Syskende (G. L. 164); Skriftebrud (F. L. III. 16; J. K. R. 57); Ægteskab i forbudne Led (G. L. 24; J. K. R. 47); Bryllup paa forbudne Dage (F. L. III. 9; J. K. R. 45). Selv hvor i Virkeligheden ingen Overtrædelse af Loven har fundet Sted, paabyder dog de sednere Kristenretter i enkelte Tilfælde Kirkebod; saaledes hvor en Kvinde er bleven voldtagen af en af hendes nærmeste Slægt (F. L. III. 3; J. K. R. 49), og hvor Nogen ikke har agtet Forbud imod Ægteskab, men dette dog ikke lider af nogen lovlig Mangel (J. K. R. 43); jfr. de oven citerede Steder om ulovlig Spise, F. L. II. 43, B. K. R. 5 og E. K. R. 29.

Blandt de særskilte Forbrydelser, som hørte ind under Kristenretten, mærkes først de grove Forbrydelser Afguderi og Troldom, der naturligvis var Fredløsheds-Gjerninger, G. L. 28 og 29 jfr. 32; B. K. R. 16; E. K. R. 24, 42, 45 og 46; F. L. III. 15; J. K. R. 56. Afguderi medførte Landsforvisning og Tab af Ejendom, jfr. G. L. 22; E. K. R. 17; F. L. II. 4 og 5; J. K. R. 2 og 3, der formener alle Hedninger Ophold i Landet – Troldom, der øvedes til Andres Skade, var ubetinget Ubødesag, og Hexe skulde efter G. L. 28 (gl. L. II. S. 495, jfr. Sv. K. R. 98) og J. K. R. 65, jfr. B. K. R. 16 aflives. Men selv om det skede for at gavne sig selv eller Andre, straffedes den, der øvede Troldom, med Landflygtighed og Tab af al Ejendom, eller under formildende Omstændigheder med 3 Marks Bod. Den blotte Besiddelse af Troldomsgave medførte Landflygtighed; men efter Borgartingsloven skulde den, som ikke øvede Troldom, beholde sit Gods; ti „ekki veldr hon því sjølf, at hon er trøll“. – At henvende sig til Spaamænd eller Troldkvinder belægges ligeledes med Fredløshed og i G. L. 28 med 40 Marks Bod.