Sagens Behandling og dens Paakjendelse efter Landets eller Byens særskilte Ret (G. L. 120; F. L. X. 32 jfr. B. R. 42), ikke at faa nogen fuld Betydning.
I Magnus Lagabøters Bylov tillægges, som anført, de 4 Hovedstæder: Nidaros, Bergen, Tunsberg og Oslo særskilte Lagting, der holdtes aarlig Dagen efter trettende Dag Jul (7de Januar) i en af Stadens Gildeskaaler (Kors-Gildestuen i Nidaros. Mariæ Gildestue i Bergen, St. Olafs Gildestue i Tunsberg), under By-Lagmandens Forsæde. Det bestod af 48 Nævndermænd, 12 fra hver Fjerding i Byen, opnævnte paa Bymødet Thomasmesse af Gjaldkeren og Sysselmanden, samt af Byens 12 Raadmænd som selvnævnte, hvorhos ogsaa Sysselmanden og Gjaldkeren samt Kongens og Biskoppens Aarmænd var pligtige at være tilstede. Tingets Indretning var iøvrigt i Byerne ligesom paa Landet. Ogsaa ved By-Lagtinget hvilede den egentlige afgjørende Myndighed hos Lagretten, der bestod af de 12 Raadmænd og 12 af Nævndermændene, 3 fra hver Fjerding, hvilke var edsvorne og, ligesom paa Landet, havde sin Plads inden Vebaand (B. L. I. 1–4).
At der ogsaa ved Bymødet har været Lagret, er sandsynligt, og denne har vel netop været dannet af de 12 Raadmænd, hvilke paa denne Maade har udgjort et staaende Udvalg med Gjaldkeren i Spidsen, og i Virkeligheden haft den afgjørende Stemme i alle By-Menighedens indre Anliggender, saavel administrative som judicielle. Paa denne Maade bliver det forklarligt, at der i den følgende Tid gjordes saa liden Forskjel mellem Lagtinget og Bymøderne, at de tilsidst alene betragtedes som forskjellige Sessioner af samme Ret; idet det faste Personale ved begge for den væsenligste Del faldt sammen.
Hvilken Stilling der tilkom de kongelige og biskoppelige Ombudsmænd, som havde at møde ved Tingene saavel paa Landet som i Byen, er intetsteds udtrykkelig sagt i Lovene. Det synes dog ikke at kunne betvivles, at deres Kald alene har været at øve den Medvirkning ved Retsplejen, som paalaa den verdslige og gejstlige Magt, – altsaa, foruden at søge
