Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/200

Denne siden er korrekturlest


At de 4 Hovedstæder i Norge: Nidaros, Bergen, Tunsberg og Oslo havde faaet, eller ved Magnus Lagabøters Lov fik sine egne Lagting, er forhen omtalt. At disse Byer ogsaa maatte faa sine egne, fra Landdistriktets forskjellige Lagmænd, var derimod ingenlunde nødvendigt. For Nidaros og Bergens Vedkommende, der selv var Lagtingets Sæde og de eneste Byer af nogen Betydenhed i Lagdømmet, maatte det tvertimod falde ligesaa nemt at lade den samme Mand beklæde saavel Byens som Landdistriktets Lagstole, altsaa Frostatingslagmanden tillige bestyre Lagtinget for Nidaros, og Gulatingelagmanden tillige Lagtinget for Bergen; man finder derfor ogsaa disse Embeder snart adskilte, snart forenede. I Bergen nævnes derhos enkelte Gange en særskilt „Lagmand i Kongsgaarden“, saa at der endog samtidig har været 3 Lagmænd. Men fra første Halvdel af det 16de Aarh. var Trondhjems og Frostatingets, Bergens og Gulatingets Lagstole altid forenede. Se Absalon Pedersens Norges Beskrivelse. Norske Magasin I. S. 128, og Edvardssøns Bergens Beskr., N. Mag. II. S. 535.

De 2 øvrige Hovedstæder Tunsberg og Oslo havde den hele Tid sine egne Lagmænd i forløbende Række lige fra Slutningen af det 13de Aarh. (Einar i Tunsberg 1294, Dipl. Norv. I. 82 og 83; Aamund i Oslo 1279, Dipl. Norv. II. 19). Men her foregik den oven beskrevne Deling af Lagdømmerne paa omvendt Maade saaledes, at Bylagmandens Jurisdiktion udstraktes over det omliggende Landdistrikt, hvilket saaledes skiltes fra den øvrige Del af Lagdømmet: Tunsberg Lagmands tillige over Vestfold, og Oslo Lagmands over Osloarsysla, hvortil, som nys anført, kom den sydlige Del af Eidsivatingslagdømmet, der tidligere havde udgjort et selvstændigt Lagsogn. – Paa denne Maade udslettedes igjen de selvstændige Lagtings-Jurisdiktioner for Byerne, og Byen forenedes med Landdistriktet. Borgartingslagen opløstes i 5 Lagsogn, og ialt blev Lagstolenes Antal 12. Ofte sees imidlertid Tunsbergs og Borgartingets Lagstole at have været forenede.. – Ved Grevskabernes Oprettelse 1671 blev Størstedelen af Tunsbergs Lagstols Distrikt henlagt under Grevskabernes Overbirketing, saa at der under Lagstolen alene henlaa Tunsberg By tilligemed Holmestrand og Strømsø samt Eger, Modum,