Underdomstol oprettet for Byerne, sideordnet med Bygdetinget for Landet, beklædt af Borgermestre og Raadmændene, altsaa de gamle Bymøders faste Lagret, og som fik Navn af Raadstueret. Om nogen særskilt Lagret ved Raadstueretten er intetsteds Tale. – Hermed udslettedes saaledes den gamle Forskjel mellem Byer med og uden selvstændig Lagtings-Jurisdiktion, – hvilken, foruden de 4 gamle Hovedstæder: Nidaros, Bergen, Tunsberg og Oslo, nu ogsaa Stavanger, Skeen og Frederikstad, hvor Lagting holdtes, havde faaet; Hamar var ikke mere By, skjønt Lagting fremdeles holdtes der. For de øvrige Byer indførte Forordningen intet nyt; ti Magistraten i de Byer, hvor der ikke var nogen Lagmand, saasom Moss, Konghelle, Marstrand, har vistnok altid dømt alene og deres Domme kunnet indankes til Lagtinget. Anordningen sees ogsaa at have vakt Utilfredshed i Bergen. I Kgbr. 1 Febr. 1609 tilkjendegiver Kongen Lagmanden, Jakob Jørgensen, sit Mishag med, at denne uanseet Fr. 6 Aug. 1607 understod sig at ville sidde Dom med Borgermestere og Raadmænd i Bergen, og paalægger ham for Eftertiden at afholde sig derfra og alene befatte sig med de udenbyes Sager, som for ham blev indstevnte. I denne Anledning sees Lagmanden at have affordret Borgermestre og Raad deres Erklæring om dette Kongebrev er foranlediget ved Angivelse fra dem, idet han benægter at have nogensinde indblandet sig paa deres Raadstue, undtagen naar han sad Ret med dem i Landets Sager[1]. Hertil svarer Magistraten, at det er saa langt fra, at de har klaget over Lagmanden i dette Henseende, at de meget mere i en til Kansleren indgiven Forestilling har andraget om, at alt maatte forblive ved det gamle eller, hvis dette ikke kunde bevilges, at da deres Domme maatte befries fra at indstevnes for Lagmanden, og gaa lige til Kongen og hans Raad – Raadstueretternes ældste Organisation, saavelsom hvorvidt de holdtes til bestemte Tider, eller naar Omstæn-
- ↑ Dette var stemmende med den tidligere Ordning; ti Borgermestre og Raad i Bergen var ved Foreningen af Gulatinget og Bergens Bylagting blevne selvnævnt Lagret ved Gulating. Men det var ligefrem stridende mod Fr. 1607, der havde udelukket Magistraten fra Deltagelse i de udenbyes Sager.
