Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/263

Denne siden er korrekturlest

var gaaet over til Fuldrets-Bod. Frostatingsloven synes derimod alene at kræve Lyrittered, hvilken udtrykkelig er foresreven for Róg og Nidviser (F. L. V. 28, N. gl. L. II. S. 506, jfr. Hkb. 38 og 39). M. L. IV. 24 og 25 foreskriver Settered for Róg, men kun Lyrittered for Nidviser. – Den ældre Bylov anvender især hyppig Settered. Saaledes foreskriver B. R. 110 Settered for den, der sigtes for Kjøb af ranet Gods, hvilket efter Landslovene alene behøvede at nægtes med Lyrittered, og B. R. 22 og 83 foreskriver i Almindelighed Settered for Legemsfornærmelser; medens Landslovene (G. L. 184, 210 og 211; F. L. IV. 18, 43 og 44) i Almindelighed blot foreskriver Lyrittered, og kun for de større Lemlæstelser synes at have fordret Settered (jfr. F. L. IV. 42). – Ogsaa for Voldtægt foreskriver B. R. 46 og 96 Settered, jfr. B. K. R. (II) 13, der foreskriver „Halvrettes-Ed“, hvilket ifølge Kap. 26 betyder Settered, men hvormed saavel i Kap. 13 som 14 neppe kan være ment andet end Lyrittered. Ogsaa G. L. 199 fordrede blot Lyrittered; skjønt Voldtægt var Fredløsheds- eller 40 Marks Gjerning. Ved Magnus Erlingssøns Rb. 1164 (G. L. 32, F. L. V. 45) blev Voldtægt gjort til Ubødesag, og heraf skulde da været Følgen, at Tylftered maatte komme til Anvendelse; men det har maaske snarere været Meningen at anvende Jærnbyrd; jfr. M. L. IV. 4, der synes at ville have Benægtelsesed ganske udelukket i Voldtægtssager. – For Blodskam (údáðaverk á konum) foreskriver G. L. 133, jfr. 24 og 57 Settered; medens Sigurds Kristenret (F. L. III. 3) alene fordrer Lyrittered. Ligesaa G. L. 30 for crimen bestialitatis; hvorimod Rb. 1164 (G. L. 32) for Sodomitteri fordrer Jærnbyrd; Sigurds Kristenret (F. L. III. 18) foreskriver Jærnbyrd i begge Tilfælde. – For Troldom fordrer G. L. 28, jfr. B. K. R. 16, E. K. R. 45 og 46, Settered, og for Afgudsdyrkelse E. K. R. 24 Lyrittered; Sigurds Kristenret (F. L. III. 15) foreskriver i begge Tilfælde Jærnbyrd, og J. K. R. 56 overlader Biskoppen at bestemme Fralæggelsesmaaden.

I Sager angaaende Penge og Gods anvendtes ifølge Landslovene aldrig mere end Lyrittered, F. L. II. 35, V. 42, G. L. 37, hvilken sidste imidlertid, hvis Beløbet overstiger