Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/281

Kvinder, som sigtedes for Troldom (E. K. R. 42; Sv. K. R. 98; F. L. III. 15^[1]; B. R. 69). – Jærnbyrden foregik paa den Maade, at den, som skulde aflægge Prøven, enten bar i sin Haand et glødende Jærn visse Skridt, eller med blotte Fødder traadte paa et vist Antal glødende Plogjærn. Prøven foregik i en dertil bestemt Kirke under Præstens Tilsyn og i Vidners Overvær, efter forudgaaende Forberedelse ved Bøn og Faste. Efter Prøvens Slutning blev Haanden eller Fødderne forbundne og efter 3 Dages Forløb undersøgte: befandtes han da uskadt, havde han vundet sin Sag; fandtes han derimod forbrændt, var han fældet. Jfr. Heimskr. Sig. Eyst. og Ol. S. Kap. 34 Sverris S. Kap. 52 Hák. S. Hks. Kap. 43 og 44^[2].

Som umiddelbart Bevis for Paastanden anvendtes Gudsdom, som det synes, kun hvor det gjaldt at bevise Slægtskab, naar andre fuldgyldige Beviser ikke kunde haves, saasom naar en Kvinde udlagde en død eller udenlandsk Mand som Barnefader (F. L. II. 1^[3]); naar en i Udlandet født Arving ikke havde Vidner paa sine Forældres Ægteskab (F. L. VIII. 16); naar Nogen ikke kunde med Vidner bevise sin fribaarne Herkomst (F. L. IX. 10). – Som Befrielsesmiddel anvendtes den derimod oftere, og stilles som saadant i Klasse med Eden, hvor Gjerningen er af en kvalificeret Beskaffenhed. Almindeligst kom Gudsdom dog først til Anvendelse, naar den Sigtede ikke kunde eller vilde frie sig med den foreskrevne Ed, og det synes endog, at Adgangen til Gudsdom stod aaben selv efter, at Eden var falden. Dette siges udtrykkelig i E. K. R. 3: naar en Kvinde sigtes for Barnemord, skal hun

1. Ef dýl, beri karlmaðr járn fyrir, en kona taki í ketil.
2. Jfr. Rogge, Gerichtswesen S. 195 fgg.; K. Maurer, Das Gottesurtheil im altnordischen Rechte, i Germania, N. R. IV. Jahrg. S. 139–48; R. Keyser, Afhandl. S. 358–61.
3. Ef kona kennir dauðum manni barn, þá sanni hon með guds-skírslum, ok svá ef hon kennir þeim manni, er útanlands er. En ef hon verðr skír, þá taki arfi við barni; en ef hon verðr fúl, hyggi sjálf fyrir barni. Nú er kona dauð, er kendi dauðum manni barn, þá hafi arf hins dauða kosti þrjá: taki við barni, eða járn heri fyrir, eða vinna lýrittar-eið.