Side forelagdes Domstolen i færdig Stand, medens Nægtelseseden, hvis den blev aflagt, udelukkede videre Forfølgning, og hvis den faldt, begrundede et nyt og selvstændigt vitterligt Søgsmaal[1]. – Vidner imod Vidner kan ikke ansees som egentligt Modbevis, da Vidnestriden altid løstes efter rent udvortes Hensyn saaledes, at det ene Parti toges forfulde og det andet ganske tilsidesattes, uden at tillægges nogen bevisende Kraft. Herimod kan ikke paaberaabes, at allerede de ældste Love i dere Tilfælde foreskriver en Vidneførsel fra begge Sider, saaledes at Udfaldet bliver afhængigt af det samlede Udbytte deraf. Saaledes efter F. L. V. 7, B. R. 29, i Slagsmaalssager, naar Parterne gjensidig sigter hinanden, hvor det udtrykkelig siges, at der ikke skal dømmes i Sagen, før end begge Parters Vidner er hørte, – og ligesaa efter F. L. V. 8 i Ejendomstrætter og Aaværkssager i Almindelighed; paa samme Maade foreskrives Vidneførsel for og imod i Grænsetvistigheder (G. L. 87, jfr. F. L. XIII. 25), Odelssager (G. L. 266), Arve- og Ægteskabssager (G. L. 124; B. K. R. (II) 10), hvor der tvistes om Betalingstiden for en Gjæld, hvis Virkelighed erkjendes, B. R. 135, hvor det udtrykkelig siges, at begge Parter skal føre sine Vidner, naar Retsdagen kommer, og, hvis Sagsøgeren ikke kan fyldestgjøre sit Vidnebevis, skal Sagvolderen aflægge Benægtelsesed, m. fl. Ti det er overalt rent ydre Hensyn: dels den numeriske Overvægt, dels Tiden for Vidnesbyrdets Aflæggelse, som gjør Udslaget, og alene det sejrende Prov betragtes som Bevis. – Derimod maa det betragtes som et virkeligt Modbevis, at den Sigtedes alibi, bevidnet paa den i F. L. IV. 5 anordnede Maade, omstøder Husfolkenes Vidnesbyrd om Hjemsøgelse. Ligeledes maa Gudsdom forsaavidt betragtes som et virkeligt Modbevis, som den kunde omstøde allerede førte direkte Beviser, saaledes Hjemsøgelsesvidne, den Dræbtes Sigtelse (G. L. 156; F. L. IV. 5) og de Røvedes Sigtelsesed (G. L. 314: nema þeir hrindi eiði þeirra aptr með járnburði). Derimod kan det ikke kaldes Modbevis, at den Sigtede kunde bevise
- ↑ Paa Island var det endog under Straf forbudt at føre Modbevis (Vidner mod Kvid eller Kvid mod Vidner), Grág. þingsk.þ. 37.
