Kvada, – og derpaa lade sine Domsmænd rejse sig og forlade Dommen, uden at høre paa Sagsøgerens Vidneførsel. Lod han derimod Dommen sidde og paahøre Sagsøgerens Vidneførsel, havde Sagen sin Fremgang mod Besidderen, og denne var, hvis Løsningsmanden vandt, erstatningspligtig lige overfor den rette Ejer, fordi han havde „misværget Jorden“. Blev Dommen derimod brudt, ved at den Indstevntes Domsmænd havde forladt den, maatte Løsningsmanden vende sig mod den opgivne rette Ejer. Nægtede nu ogsaa denne at have kjøbt Jorden, skulde Løsningsmanden skyde til Vidne herpaa og derefter stevne den oprindelig indstevnte Besidder til Tings. Her skulde han fremstille sine vidner paa, at denne havde nægtet at være Sagvolder, og sagt at have solgt Jorden; dernæst paa at den foregivne Kjøber nægtede at have kjøbt den, og endelig sit Odelsvidnesbyrd. Da havde Besidderen tabt Retten til at føre Modvidner, og Tingmændene skulde paakjende Sagen efter Sagsøgerens Vidnesbyrd og, hvis dette fandtes fuldgyldigt, tildømme ham Jorden til Eje uden noget Vederlag.
Nægtede Besidderen ganske at indlade sig med Løsningsmanden (svarer han ved Udsigelsen: at han aldrig i hans levende Liv skal faa den Jord), – skulde Løsningsmanden efter 3 frugtesløse opfordringer (kvøður), som i en vitterlig Sag (jfr. ovf. S. 298), stevne Besidderen til Tings for Ran og Lovløshed og paa Tinget fremstille sine Udsigelses-Vidner, Hjemstevne-Vidner og Vidnerne ved de 3 frugtesløse opfordringer, samt derefter sit Odelsvidnesbyrd. Da var Besidderen brødig 18 Ører til Kongen og udelukket fra at føre Modvidner, og Tingmændene skulde tildømme Løsningsmanden Jorden (G. L. 268). – Havde derimod Besidderen vel fæstet Dom, men alligevel ikke vilde deltage i Dommens Anordning (holde Dom), gik Sagen ligefuldt fremad. Løsningsmanden skulde desuagtet sætte sin Del af Skilledommen og fremføre sine vidner og Bevisligheder for Mændene, ligesom det havde været for en fuldstændig Dom; hans Domsmænd skulde derefter dømme ham løsningsberettiget. Paa alt dette skulde han skyde de omstaaende Tilhørere (heyrendr) til Vidne. Dernæst skulde han stevne Ting og der fremstille disse vidner og lade dem
