Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/335

Denne siden er korrekturlest

Besidderen Ret til at blive boende paa Gaarden, men Løsningsmanden havde Ret til Landskyld; foretog han derimod Løsningen efter Vaar-Arbejdets Begyndelse, var Besidderen berettiget til, uagtet han modtog sine Penge, at vedblive Gaardens Brug uden Leje det Aar. – Frostatingsloven, der ikke gjør nogen Forskjel, eftersom Gjenløsningen er bunden til et bestemt Stevne, eller ikke, foreskriver i alle Tilfælde at Sælgeren skal udsige Besidderen og tilbyde ham hans Penge om Høsten mellem Mikkelsdag og Jul, og udbetale dem Lørdag før Fastelavns Søndag. – Udeblev Besidderen, eller nægtede at modtage Pengene eller fravige Jorden, indtraadte den sædvanlige Fremgangsmaade ligeoverfor modvillige Sagvoldere.

G. L. 276[1] og 277, jfr. 79 og 272 forudsætter imidlertid, at Besidderen ogsaa ligeoverfor den kontraktmæssige Løsning kan „værge sin Jord med Skilledom“, – altsaa Sagen blive at behandle som ikke-vitterlig Sag. Dette kan, – for ej at tale om det sikkerlig kun lidet praktiske Tilfælde, at Handelen i sin Tid var sluttet uden Vidner, – indtræde, hvor en Odelsmand vilde omstøde Salget, fordi Lovbydelse var forsømt, saavelsom hvor Løsningsmanden havde oversiddet den fastsatte Løsningstermin, eller Jorden i 20 Aar havde været hos Besidderen, uden at nogen Lysning af Pengemangel havde fundet Sted. I dette sidste Tilfælde var efter F. L. XII. 7 Sælgerens Løsningsret præskriberet; medens det efter Gulatingsloven alene medførte, at Jorden maatte løses for sin fulde Taxtværdi. Hvis imidlertid Besidderen nægtede, at Løsningsret var forbeholden, havde Forbeholdet tabt sin Vitterlighed; jfr. G. L. 272, der vil, at Kjøbevidnerne skal fremstilles ved Lysningen til Tinge[2]. – Omgangsmaaden med dette Søgsmaal beskrives ikke særskilt i Loven; men det maa

  1. G. L. 276: Nú liggr jørð um stefnu ok liggr 20 vetr, ok hafa þeir enga lýsing þar á, þá er hon at óðrli orðin; þá má hann dula óðals ok kenna sér; þá skal hann þá jørð verja með dómi; hann skal sœkja med árofum. Nú eru þeir árofar, er við kaup þeirra váru. Leysa aurum fullum þá jørð, nema lýsing hafi á verit á þeim 20 vetrum.
  2. Lýsing er at engu nýt, nema báðir játi kaupi ok sali; nú ef hinn níttir, þá njóti hann vátta sinna á þingi.