eller den sidste var udebleven, skjønt Pilen havde naaet ham, synes Sagen endelig at have kunnet paakjendes ved Ørvartinget. Indfandt der sig ingen Eftermaalsmand, maatte sagens Forfølgning udstaa; var rette Eftermaalsmand bekjendt, skulde Kongens Aarmand efter F. L. IV. 24[1], jfr. 54 stevne ham med lovligt Varsel, og, hvis han ikke indfandt sig, havde han tabt sin Ret til sagens Forfølgning, som da overtoges af Aarmanden paa Kongens Vegne. Var Drabsmanden fraværende skulde der gives ham Varsel til et nyt Ting. Udeblev Drabsmanden uden lovligt Forfald, havde han dermed erkjendt sig skyldig. Forudsætningen er her, at Angjældende enten selv har lyst Drabet paa sig, eller formelig er sigtet som Drabsmand.
I Regelen var dog Forhandlingerne paa Ørvartinget, som det lader, kun forberedende, medens det endelige Søgsmaal fandt Sted paa et almindeligt Ting, stevnet den 5te Dag efter Ørvartingets Slutning paa det ordentlige Tingsted (fimtar-þing). Dette var kompetent, hvis Fjerdeparten af Tingmændene mødte. Her fremførtes nu alle Vidnesbyrd for og imod, og den endelige Dom afsagdes, hvorved den Sigtede enten frifandtes (til sýknar), hvis Drabet var øvet som Selvforsvar eller retmæssig Hævn, eller, hvis han nægtede Gjerningen, ilagdes den lovbestemte Befrielsesed eller Gudsdom (til undanfœrslu, til skírslar), eller som overbevist Drabsmand erklæredes fredløs (til útlegðar); – med mindre der tilvejebragtes Forlig (til sættar), hvorved Drabsmanden fæstede lovlige Bøder til den Dræbtes Frænder og Tegngilde til Kongen, og herfor stillede Borgen (vørðslur). I dette Tilfælde tilsagdes ham strax af Eftermaalsmanden
- ↑ F. L. IV. 24: Ef maðr hittir dauðan mann í mørku sinni eða annars manns mørku, þá skal ør skera ok láta þat øru fylgja, at þangat skal fara, er hinn dauði liggr. Ef þann mann má kenna, þá á sá, er kennir, ef hann er réttr eptirmælandi, kost at sœkja 2 menn til tylftar-eiðar. En ef svá er, at engi maðr má þann mann kenna, þá standi þat mál kyrt til þess, er eptirmælandi kemr nær, ef mannsverk er á, ok á hann kosti enn þá at sœkja 2 menn til tylftar-eiðar. Nú er sakar-áberi innan fylkis ok kemr eigi til innan 7 nátta, þá geri ármaðr hálfs manaðar stefnu. – – – En ef sakar-áberi vill eigi sœkja, þá se hann fallinn at sóku sinni, en ármaðr eigi sókn þá síðan.
