til Tinge foreskrives i G. L. 184[1] for Legemsfornærmelser, jfr. F. L. IV. 18; for Mordbrand (G. L. 98[2]); for Spildeværk (F. L. X. 24 Slutn.[3]); for Tyveri og Hæleri (G. L. 254[4]) samt Kjøb af røvet Gods (G. L. 314[5]) og ulovlig Forligelse med Forbrydere (G. L. 214 og 256); for Voldtægt (B. K. R. (II). 13), for Nidviser (F. L. V. 26, Hkb. 38[6]) m. v. – Dette er den selvsamme Forfølgningsmaade, som anvendes i borgerlige Retstrætter, hvor Forpligtelsen er vitterlig, – kun at i disse Edsdom selvfølgelig var udelukket, – og som sednere efterhaanden udstraktes ogsaa til de ikke-vitterlige Sager, hvor Granskning paa Aastædet ikke udfordredes. Forfølgningen i borgerlige Retstrætter og i Strafsager blev altsaa i sin Form den samme, idet Behandlingen i sin Helhed overførtes til Tinget, hvor da den efter Sagens Beskaffenhed mere eller mindre fuldstændige Undersøgelse angaaende den faktiske Sammenhæng fandt Sted; herfra gjaldt alene de 2 Afvigelser: de borgerlige Retstrætter, hvori Skilledom paa Aastædet, og de grovere Strafsager, hvori foregaaende Ørvarting var nødvendigt.
I alle Tilfælde, hvor Retsforfølgningen maatte udsættes, navnlig ved mellemkommende Helligdage, var den sigtede efter de ældste Love forpligtet til at stille Borgen (tak), hvis han ikke ejede Gaard eller Skib eller en Formue af mindst 3 Mark, i hvilket Tilfælde hans personlige Vederhæftighed agtedes som tilstrækkelig Borgen (bú hans varðar taki fyrir hann). I manglende Fald maatte han underkaste sig personlig
- ↑ Gera menn til húss hánum, þar sem hann er heimfastr, ok stefna hánum til þings. … þat er þó rétt at hváru, þó at hinn sé eigi heima.
- ↑ Þá skal hinn fara til heimilis hans ok stefna hánum þing fyrir útlegð ok brennu. þá skal hann festa settar-eið á því þingi.
- ↑ stefni heim til þingstefnu ok þing síðan.
- ↑ Þá skal hann gera hvárt sem hann vill: at stefna hánum heim ok þeðan til þings, eða fara á þing ok lýsa þar þýft eptir; þá eigu þingmenn at gera hánum heimstefnu til næsta þings, ef hann er innan fylkis; þá skal gera hánum laga-stefnu aptr til þings, ef hann er utan fylkis.
- ↑ Þá skal stefna hánum til þings; þá eigu þingmenn hánum fé at dœma ellar lýrittar-eið fyrir.
- ↑ Þá skal hinn kveðja þings ok kveða á þingi.
