da ved disse Examinationer har været anvendt saavel hemmelig Afhørelse som Trusler og vel ogsaa undertiden Tortur mod den Mistænkte, kan ikke betvivles. Exemplet fra, hvad der brugtes ved de gejstlige Retter, saavelsom hvad der gjaldt i andre Lande, navnlig Danmark, hvor Torturen var kjendt allerede i det 13de Aarhundrede, maatte ogsaa ytre sin Indflydelse i Norge. Se saaledes Dipl. Norv. III. 225 af 1348, og 981 af 1492 samt V. 1056 fra 1529 m. fl. – Chr. II. gejstlige Lov Art. 72, 77 og 78; verdsl. L. Art. 38 og 39. Chr. III. Reces 1547 Art. 17, og 1558 Art. 19 (Kilde til Lovb. 1–18),
At derimod Retten selv foretog sig foreløbig at forhøre de Anklagede, var uforeneligt med hele Tingets Indretning og stridende mod de Gamles Opfatning, og hertil findes først længer nede i Tiden noget Spor. Det var altid Anklageren (den Fornærmede selv eller Kongens Ombudsmand), som havde at tilvejebringe Bevislighederne og hænde Dom. Kun hvor Lagmanden skulde paadømme en Sag, forstaar det sig, at han har ladet saavel den Anklagede som vidnerne forklare sig om Sagen, og derunder i fornødent Fald selv rettet yderligere Spørgsmaal til dem; men dette var intet Andet end hvad der ligesaavel kunde ske i rent private Trætter. Den foreløbige Undersøgelse var afsluttet paa administrativ Vej, forinden Sagen kom til Lagmandens Behandling.
At personlig Fængsling efter den nye Lov var tilladt mod enhver bevislig Forbryder (M. L. IV. 16 og 19), ikke blot mod dem, som var grebne i Gjerningen, eller ikke kunde stille Borgen, forstaar sig selv; ligesaa foreskrives Fængsling af mistænkelige Personer, Rb. 11 Oktbr. 1303, 5 Marts 1304 o. fl. – Hvis Forbrydernes Frænder truede den kongelige Ombudsmand med Hævn, foreskriver Rb. 29 Maj 1303[1], at de skal holdes i Fængsel, indtil de stiller fyldestgjørende
- ↑ Þat er boð várt ok fullkominn vili, at hverr er at því verðr kunnr ok sannr héðan af, takist ok innsetist undir konungs geymslu, þar til er hann fær fullkomna borganar-menn, at hinn sé traustr ok øruggr fyrir hánum, er hann heitaðist við, at hann fái þar hvárki skømm né skaða, ok gjaldi á ofan fjórar merkr konungdóminum fyrir sína ofdirfð, ok hinum fullrétti sitt eptir 6 manna dómi, er hann
