Penge og Gods. Havde Nogen noget at fordre af en Anden, kunde han kræve ham Jule-Aften; men hvis han ikke faar sit Tilkommende, skal han æske Tak til lovlig Søgsmaalstid.
Ved M. L. I. 10 forbydes det at stevne Nogen fra Mariamesse i Fasten (25 Marts) eller, hvis denne Dag falder nær under Paasken, fra 3 Uger før Paaske og frem til Halvardsmesse (15 Maj), – fra Seljumanna-Messe (8 Juli) til Korsmesse om Høsten (14 Septbr.), – og nærmere under Jul, end at den Stevnede, hvis Vejret tillader det, kan være hjemme til Julen. – Ifølge M. L. VII. 50 skulde ligeledes alle Søgsmaal hvile under Sildfisket; hvis Nogen imidlertid rejste bort, uden at gjøre Rede for sig, skulde Høvedsmanden staa inde for sine Folk (vera í vørðslu) og siden søge sin Regres hos dem. Endvidere bestemte Rb. 12 Aug. 1313, at alle Søgsmaal skulde hvile under Skreidfisket paa Haalogaland fra Kyndelmesse til Mariamesse i Fasten (2 Febr. – 25 Marts), i hvilken Tid hverken Kongens eller Biskoppens Tjenere maatte sagsøge Nogen, men alene kræve lovlig sikkerhed (taka laga-festir) af dem, som forbrød sig; vilde Nogen i Mellemtiden drage bort, skulde han stille fuld Borgen. – De 2 Retsferier Vaar og Hest (ánnfriðr) blev sednere ved Rb. 9 Febr. 1291 for Oplandene forandrede saaledes, at Aanfreden om Vaaren skulde vare til 30 Maj. men Aanfreden om Høsten først begynde 14 Dage sednere eller 22 Juli, – og ved Rb. 19 Juli 1312 for Borgartingslagen saaledes, at Vaar-Aanfreden skulde vare fra Sommernat til 7 Nætter før Botolfsmesse (14 April – 10 Juni). Grunden hertil var, at Vaar-Aannen falder sednere paa Østlandet end paa Vestlandet[1]. – Chr. IV. L. I. 9 sætter Vaar-Aanfreden fra Toketirsdag (14 Dage efter Paaske) til 10 Juni, og bestemmer forøvrigt, at Ting ej maa holdes inden 13de Dag Jul er forløben, og ikke i Dimmelugen eller paa Helligdage.
- ↑ Jfr. D. Geh. Ark. Aarsberetn. II. Tillæg S. 74 fgg. Arnesen, Isl. Rettergang S. 84–92.
