Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/80

Denne siden er korrekturlest

Gods skal udredes fuld Mandebod, hvis hun selv har forøvet, og halv, hvis hun har anstiftet Drabet; Gjerningsmanden bliver Ubødemand. Har hun derimod øvet Drabet i Hidsighed, fordi Manden uden Grund har mishandlet hende, skal hun alene fare af Landet og forblive udenlands, indtil Erkebiskoppen tillader hende at vende tilbage, og bøde til den Dræbtes Frænder efter gode Mænds Skjøn[1]. – Ved Magnus Erlingssøns Rb. 1164 blev alle de her nævnte Drab, som oven forklaret, gjorte til Ubødesager; her sigter Tillægget: nema – óðs manns verk verði, selvfølgelig alene til den virkelige Afsindighed.

Visse kvalificerende Omstændigheder ved Drab medførte en Skjærpelse af Ansvaret saavel til den Dræbtes Frænder som til Kongen, uden at det dog blev Ubødesag, (misvígi). Dels maatte dobbelt Mandebod, dels fuld Ret erlægges ved Siden af Mandeboden til Frænderne, og en Tillægsbod af 3 Mark eller 12 Ører foruden Tegngildet til Kongen. Hertil henregnedes navnlig: at Drabet var forøvet paa en særdeles grusom eller forhaanende Maade[2], eller forbundet med Bortførelse eller Mishandling af det døde Legeme[3]; at Viglys-

  1. Ef kona drepr búanda sinn eða ræðr hann fyrir illsku sakar þeirrar, at hon hefir legit með manni eða hyggr til, þá sé hon úgild frændum hins dauða, hvárt sem þeir vilja meiða hana eða drepa, en fé hennar gangi í fullar bœtr, ef hon hefir drepit, en hálf gjøld, ef hon hefir ráðit. En af fé hins, er drap, þá hafi frændr hins full gjøld, en konungr þat, sem auk er, bæði í landi ok lausum eyri, en hann óbóta-maðr. En ef hon synjar verks eða ráða, syni með járnburði. En ef búandi gengr ofgøngum yfir konu sinni nauðsynjalaust, ok vitu návistar-menn skil á því, ok rennr hana bræði, ok verðr hánum at skaða, þá fari af landi ok dvelist útanlands eptir því, er erkibiskup sér at ráði ok eptir mála-vøxtum. En frændr hafi slíkar bœtr af fjárhlutum, sem góðum mønnum sýnist, en konungr skógarkaup, ef hon kemr aptr at ráði erkibiskups.
  2. Saasom med Hagespyd eller Pil, som maa skjæres ud, eller ved flere end 7 Saar, eller ved tørre Hug, eller naar den Dræbte var styrtet i Vandet, i Ild eller udfor Berg, eller dræbt, medens han forrettede sin Nødtørft.
  3. Saasom Hoved, Haand eller Fod afhugget, Legemet kastet i Ilden, i Vandet eller givet til Pris for vilde Dyr, Hovedet sat paa Stage eller stukket mellem Benene, eller Gabet opspærret o. dl.