Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/91

Denne siden er korrekturlest

andrede Opfatning, simplificeret de gamle Loves Bestemmelser om Legemsfornærmelse, og de fleste af de gamle Særegenheder er forsvundne. De større Lemlæstelser saavelsom Medhjælp ved saadanne gjordes til Ubødesag, M. L. IV. 3, jfr. X. 1 No. 3. For andre Legemsfornærmelser skulde der bødes Ret til den Fornærmede og Bod til Kongen; men da Retten i hvert enkelt Tilfælde skulde bestemmes ved uvillige Mænds Skjøn efter Sagens Omstændigheder, bortfaldt Lovens tidligere skarpe skjelnen mellem Slag og Saar saavelsom den specielle Taxt for de enkelte Beskadigelser. Heller ikke taler den nye Lov særskilt om Kosthold og Lægeløn; men den Fornærmedes hele Tilkommende synes at være blevet bestemt af Domsmændene i en Sum. – Boden til Kongen var bestemt dels efter Fornærmelsens Beskaffenhed, dels efter, om den var tilføjet paa fredhellige Steder eller Tider, – saasom paa Ledingsfærd med Kongen, paa Tinge, i Gilder eller Bryllupper, i Julehelgen, under Sildfisket, i Paaskehelgen, eller i den Fornærmedes eget Hjem, – eller ikke. Paa alle disse Steder øgedes ogsaa den Fornærmedes Ret til det Dobbelte. – Med Hensyn til Fornærmelsens Beskaffenhed skjelner hoven mellem 4 Arter af Legemsfornærmelse:

1. lemstrar-sár: Saar, som efterlader Lyde eller varig Skade paa Helbreden;

2. andre Saar eller Slag med Vaaben, saasom Øxe, Stok eller Sten, samt Kasten i Vandet;

3. pústr: Ørefigen, Slag med knyttet Næve eller med Kjep, Øxeskaft, Snydskaft o. dl. samt Haargreb;

4. blak: Slag med den flade Haand, Puf, Stød, Klæders Sønderriven o. dl.

For de to første Arter bødedes, hvis de var forøvede paa fredhelligt Sted, fuldt Tegngilde = 8 Ørtuger og 13 Mark til Kongen, men udenfor fredhelligt Sted bødedes 2 Mark for hvert Lemstersaar og 1 Mark for hvert ringere Saar indtil fire; men for 5 eller flere Saar eller Slag med Vaaben var Boden her 8 Ørtuger og 13 Mark. Lemstersaar, tilføjede paa Lagtinget, var Ubødesag, og for alle andre Legemsfornærmelser bødedes 8 Ørtuger og 13 Mark. For Pust paa fredhelligt Sted bødedes 4 Mark, og udenfor 4 Ører; ligeledes