Side:Brandt - Forelæsninger over den norske Retshistorie 2.djvu/95

Denne siden er korrekturlest

Den i Hor skyldige Hustru tabte efter F. L. XI. 14 sin Tilgift og i Gjentagelsestilfælde tillige sin Hjemmegift, og hvis Manden gjorde sig skyldig i Hor, skulde han efter F. L. XI. 13 bøde 3 Mark (= Haulds Ret) til sin Hustru. Derhos skulde i Horstilfælde den skyldige Ægtefælle efter F. L. III. 5 og 7 og B. K. R. 17, jfr. G. L. 25 og E. K. R. 22 bøde 3 Mark til Biskoppen.

Hvorvidt Kvinden i andre Lejermaalstilfælde forfaldt i Bøder, er vanskeligt at afgjøre. Fagrsk. Kap. 17 beretter, at Kong Harald Haarfagre gav den Lov, at enhver Kvinde, som gjorde sig skyldig i Lejermaal, skulde gaa (som Skyldtræl) i Kongens Gaard, indtil hun løste sig ud derfra med 3 Marks Bod. Men G. L. 198 foreskriver alene saadant for den fribaarne Kvinde, som lader sig beligge af Træl, ligesom frigiven Kvinde i lige Tilfælde skulde gaa i sin forrige Herres Gaard. Hertil slutter sig ogsaa F. L. II. 1 og B. K. R. (II.) 14, hvis Forskrift: at, hvor en besvangret Kvinde ikke vil opgive sit Barns Fader, „skal Træl ansees at være det“, indirekte belægger saadan Nægtelse med 3-Marks-Bod til Kongen. – At Regelen imidlertid har haft et videre Omfang, synes at fremgaa af de tilsvarende Bestemmelser i F. L. IX. 16, der foreskriver, at frigiven Kvinde, som begaar Lejermaal, skal vende tilbage i sin forrige Trældom, indtil hun løser sig med 3 Mark, og af B. R. 126, 127^[1] og 129,

hvárt sem hann er í bauggildi eða nefgildi. … En ef sonr er at fyrste barni, þá skal hann ekki í fyrsta rétti, ok sæti þeim, er síðan verða. En sá heimti rétt til handa barninn, er nánastr er í nefgildi, ef af feðr barnsins er at heimta; en ef af øðrum er at heimta, þá heimti faðir barnsins barninu til handa ok hirða til þess, er þat er fulltíða. En ef barnit andast, hafi sá réttinn, er heldr.

↑ B. R. 126: Slíkan rétt á faðir at taka á dóttur sinni sem á sjálfum sér, ok svá bróðir á systur. Þrysvar skal bœta rétti, ef kona fyrirliggr sér, ok ekki optar, ok þrysvar er hon sek við konung, en ekki optar; púta er hon síðan. – 127: Ef ættborin kona fyrirliggr sér, ok verðr sek við konung, þá skal gjaldkeri bjóða frændum ok vinum, at þeir leysi hana undan. En ef engi vill undan leysa, þá skal gjaldkeri selja hana til þeirrar skuldar innanlands en eigi útan. – Paa Island var Værgen berettiget til at affordre den i Lejermaal skyldige Kvinde en Bod af 6 Mark og, hvis hun ikke kunde betale, paalægge hende Skyldtrældom, Grág. Festaþ. 158 (Reg.).

[1] B. R. 126: Slíkan rétt á faðir at taka á dóttur sinni sem á sjálfum sér, ok svá bróðir á systur. Þrysvar skal bœta rétti, ef kona fyrirliggr sér, ok ekki optar, ok þrysvar er hon sek við konung, en ekki optar; púta er hon síðan. – 127: Ef ættborin kona fyrirliggr sér, ok verðr sek við konung, þá skal gjaldkeri bjóða frændum ok vinum, at þeir leysi hana undan. En ef engi vill undan leysa, þá skal gjaldkeri selja hana til þeirrar skuldar innanlands en eigi útan. – Paa Island var Værgen berettiget til at affordre den i Lejermaal skyldige Kvinde en Bod af 6 Mark og, hvis hun ikke kunde betale, paalægge hende Skyldtrældom, Grág. Festaþ. 158 (Reg.).

[1]