Keiseren har villet en tysk Lystflaade, og
den har stedet frem, pludselig, overraskene
straalende — som Venus fra Havet. og
Keiseren kjender denne Lystflaade, han
kontrolerer den, han vaager over den; han vil,
at den skal være den første. Mangler der
gode Baade i en Klasse, navnlig da af de
større, sørger han ved et Vink til en eller
anden formaaende Sportsmand for, at der
bygges nyt, og selvfølgelig da af tyske
Konstruktører, som ofte han selv udvælger.
Og „Kielerugen“, som til at begynde med var som en liden Mosseregatta, har han gjort til et Verdensstevne, — og selvfølgelig ikke bare til Fremme af tysk Seilsport; den er bare et Middel.
Det er ogsaa hans Ønske, at der møder mange gode tyske Baade i Øresund, for at bidrage til Venskabets Vext. Og Tyskerne kommer; ja de kommer nu saa talrige og mødes saa venlig, at de, som deres Repræsentant sagde ved Middagen, „følte sig ganske som hjemme i Kjøbenhavn“.
Keiseren havde endogsaa beordret op til Sundet den tyske Marines bedste Øvelses-Kutter, Amerika-Pokalbaaden „Thistle“, som han har indkjøbt fra England, indredet, om-
