Side:Breve fra Kongo.djvu/147

Denne siden er korrekturlest

den som en anden Støvle med Skosværte; Grønsæbe skal ogsaa virke styrkende paa Seilevnen. Jeg for min Part tror mest paa Portlak, tilsat med et passende Kvantum Øl — og hertil ubetinget —, hvori der kommes finfine Æggeblommer, det hele vel vispet; men hver Kapseiler har sit Patent, og det er for en ukyndig fast utroligt, hvor lidet Konstruktion, Seilføring og alt saadant har at betyde mod en vel udtænkt og heldig gjennemført Smurning!

Blank som en nystrøgen Floshat, fin som en ung balklædt Jomfru, skjær og skjælvende som til et første Elskovs møde — saaledes laa Baaden der og duvede og saa undselig efter de andre, — det var jo ogsaa dens første Stevne. Og alle viste de sig frem; seiersvante og selvbevidste; som en Paafugl strutter med sin Hale. De svindset omkring Skibet med de ædle Dommere og kroede sig kokette for de — iøvrigt meget faa — Tilskuere; de vilde alle være af dem, som høiest løfter Sølvpokalen og — tager den med sig hjem; — — der kom vor Konkurrent, engelsk af Konstruktion og Bygning, kraftig, energisk og præmieret, og struttende af alskens Indbildskhed; naar den gik over Stag, vendte