Opgave var kun at stikke Hovedet op en Gang iblandt og ligesom Tyrtaios at stimulere Tropperne ved Tilraab, Krigssange, Skjæmt og fædrelandske Betragtninger.
Men det blev alligevel tilslut for spændende; vi havde til alles Forundring slaaet ovennævnte engelske Konkurrent paa Bidevind — vi havde bare Lænsen igjen, og den er vor Styrke. Med Spinnaker og Balloner bares vi afsted med 8 Mils Fart; — de andre godt efter; dette maatte nydes fra Hækken! Jeg snubled paa Veien og forsvandt i Havet; mine oprakte Hænder klamrede sig instinktmæssig om en Snor, som viste sig at være Storseilskjød; jeg holdt krampaktig fast og pilte som en Hvidfisk gjennem Vandet — Besætningens Rædselsraab lod Chefen forbli urørt — han holdt Kurs; med ovennævnte Fart slæbtes jeg gjennem Øresund, tre Fod under Vandet; Afskedsstunden var forhaanden. Først da Chefen ved at kaste et langsomt og omhyggeligt Overblik over Situationen saa, at han ihvertfald var dennes Herre, luffed han en Streg eller to, og fire Mand haled mig ind; jeg gik da med ca. 12 Mils Fart; jeg var fuld af Vand, men blev alligevel af de andre behandlet som Luft; jeg forblev
