„Susanne“ med det hvide Skrog og med Seil uden Plet eller Rynke — en Seilmagerkunstens Triumf; videre den tyske „Comet“ med sin 90 Fods Vandlinje, Hegels Skonnert „North-West“, og en Række vakre, solide Fartøier nedigjennem alle Klasser, — og gule, blaa og grønne Svenskeyachter lyste op mellem det Sorte, Brune og Hvide. — Men kun nu og da saaes en ensom Vandrer stirre haabløst paa den enestaaende udstilling.
Paa Dommerskibet — det eneste, som fulgte den store Pokalmatch — blev der først rigtig Liv, da Styrmanden gik rundt med Merkejollen, som var gaaet fuld af Vand, og i sterk Strøm og høi Sø drev nedover Sundet; — da blev der et Pludder og en Staahei, den danske Tunge gjorde sine mest ekvilibristiske Øvelser, alt meden den stakkars Styrmand bombarderedes med Redningsbøier, saa han maatte værge Livet med Hænderne. Alene Kapteinen var uforstyrrelig; han saa paa Styrmanden med et prøvende Blik og sagde: „Aa, han sidder skam godt i det.“ Da saa en Redningsbaad skulde sættes paa Vandet, rød Daviderne; da surrede det om Ørene Udraab som „den allerstørste Skandale“; — lykkelige skandalfrie Land!
