Denne manglende Publikums-Interesser er
saameget merkeligere, som der er saamange
fortræffelige aktive Seilere dernede, ogsaa
blandt de Ældre. Hos os skal det ligesom
være væsentlig de Yngres Sag at deltage i
Kapseilads; det anstaar sig ikke en ældre
Gentleman „at give sig af med saadant“.
Dernede saaes mange graaskjæggede Mænd
ved Roret, og der var den samme Iver og
Hidsighed over dem, — den samme Spænding
i Starten og den samme Glæde ved Seiren,
som hos den ærgjerrigste Seiler-Yngling. Jeg
skal blot nævne de to søfarende Baroner —
den tidligere danske Førsteminister Reedts-Thott
og den skaanske Godseier Blixen-Finecke.
Ministeren glædede sig i sin Tid
ved at holde Statens Ror i den ene Haand
og sin Lystyachts i den anden, og han fandt
sin Hvile ved for en stakket Tid at kunne
forlade Statsskibet for at gaa over i sin
private Skude, — men ikke til Magsveirs- eller
Søndags-Seilads, — nei til Kamp paa Kniven
i de skarpeste Races — i Kiel og Øresund.
Tænk, om vor Førsteminister en Dag startede med en Yacht i Kapseilads om Bjerkøkosten og Langaaren, — fortræffelig manøvrerende gjennem krappe Søer i lune-
