laa som en stram Hyssing over Finsjø-Vola og naaede Brænden ved Atnesjøen Palme-Mandags Middag.
Vi hvilte. — — — Vi prøvede vore Kompas- og Kartkunster; undersøgte vore geografiske Kundskaber; fortalte om vore Forældre, vor Barndom og Ungdom og kappedes i henrivende Ynde og altbeseirende Væsen.
Tirsdag Morgen Kl. 6 stillede vi i straalende Veir. Det faldt dog ingen af os ind at bryde de taktiske Forudsætninger og begive os direkte til Mysusæter via Musvolddalen med Ankomst did om Aftenen. Rondanes vilde Trakter frembød formange interessante Punkter, og vi var helt gjennemsyret af den militære Tanke.
Vi drog derfor glade afsted paa Rekognoscering østover mod Stor-Sølen for over Skarsfjeld at naa til Statsboøyen mellem Atnesjøen og Foldalen. Kl. 12 Middag kom Stormen, pludselig, voldsom, hensynsløs, en veritabel, vinterlig Snestorm; den fandt os oppe i Skarsfjeld; men vi trodsede, vi haanede den — vi havde den i Ryggen! Og i tæt Skodde, piskende Snestorm og ypperligt Føre suste
