et instruktivt Foredag om Forskjellen mellem det absolut forkastelige: „Indbrud“ og det mindre utilladelige: „om Nattetid hemmeligen at begive sig ind i andens Hus, Gaard eller Skib, og paa deslige Steder at skjule sog,“ og i uskyldig Hensigt, samt med Nødstilstand som særdeles formildende Omstændighed. Min Manuduktion var som vanlig af fortræffelig Virkning, og vi enedes om at foretrække Døden for Indbrud... Hytten var ikke lukket, og vi faldt med Døren ind i Huset, som var ubeboet og iskoldt. Vi lagde lidt raa Ved paa Peisen, byttede Strømper, delikaterede os med Appelsin og Pølser og sov blidelig ind paa en Brisk med en Mængde gamle Tepper over os. Vi blev altsaa straffet med dette nye: „haardt Natteleie“, men vi havde absolut foretrukket „Vand og Brød“. Peisen gav ikke saa meget Varme, at vi kunde faa smeltet Sne, og Tørsten var uhyre. Kl. var 4 Morgen, og vi havde da været paa Vandring i 18—19 Timer.
Vi sov de Retfærdiges Søvn i tre Timer; da var vor Kropsvarme opbrugt, og vi vaagnede. Skjærtorsdagens Veirudsigter var:
