— Og vel var det, for da var vi trætte. Det var ingen Hvile at finde paa Fjeldet, og vi havde strævet haardt de sidste 9 Timer foruden alt det tidligere.
Men — Høvringsætrene er mange, og vi vidste ikke, hvor der boede Folk; overalt var der mørkt, vi havde aldrig været der, og sa vi saa fandt Vei med Spor og klingende Føre, drog vi ligesaa godt videre den 1 Mil lange Vei ned til Skydsstationen Laurgaard i Gudbrandsdalen. Vi stod ned Kleven til Dalen, men du milde Skaber, for en Nedkomst for den trætte Vandrer! Som hundrede Frøensvoldklever efter hinanden i uafbrudt Rækkefølge, en Meter brede, i utallige Svinger og med Elven 1000 Fod stupbradt under; min gamle, lappede Buxebag var borte, da vi kom ned i Dalen og lykkelig havnede paa Laurgaard Kl. 2 Nat til Langfredag.
Vi havde da været paa Farten i Fjelddale og paa fjeldvidde i 41 Timer med 3—4 Timers Hvil paa Vjørneskar Sæter, og hele Tiden uden Vand. 1 Flaske Rødvin, 3 Mugger Melk, 3 Karafler og 2 Vaskevandsboller med Vand forsvandt kort efter vor Ankomst.
