i Aarhundreder langs Afrika Veskyst, og som det omsider var lykkedes at stoppe, — den florerede i Landets Indre som aldrig tilforn!
De hjemsendte Rapporter og Karter og lange Reise-Breve vakte Sensation hos de brave Magter, og graahaarede Statsmænd gned sig paa Næsen og tænkte alt paa det kjendte Universalmiddel — den europæiske Koncert!
Da hændte der noget uventet.
En ung Outsider, Leopold II, Belgiernes Konge, tog uden videre Initiativet og indbød Sagkyndige, — Exploratører, Geografer og praktiske Mænd fra alle Lande til en Konference i Bruxelles for at overveie, ved hvilke Midler Slavetrafiken kunde bringes til Endskab, og hvordan man paa bedste Maade skulde „plante Civilisationens Fane paa Centralafrikas Jordbund“. De Indbudte mødte paa Slottet i Bruxelles i September 1876, og de blev snart enige; de var ikke alene kaldede, de Folk — de var ogsaa udvalgte. „L’Association internationale Africaine“ blev stiftet, Komiteer nedsattes i de store Lande, Penge indsamledes til Expeditioner, til Depoter og Vagthold mod Slavetraden.
