siddelser. Vanskeligere blev det at komme til Enighed med Portugal, som jo for akkurat 400 Aar siden havde opdaget Kongo-Flodens Munding og ved dens nederste Bredder i saa lange Tider havde drevet en velsignelsesrig Virksomhed!
Portugal raabte over til England, og der sluttedes en Traktat mellem disse to Lande den 26de Februar 1884, hvori Engelskmændene, som merkværdig nok ikke havde nogen Interesse paa denne Del af Kloden, med rund Haand anerkjendte Portugals Ret til begge Sider af Kongo-Floden fra et Punkt nær det senere Matadi og ud til Kysten — selvfølgelig mod visse territoriale og økonomiske Indrømmelser fra Portugisernes Side.
Ja, der stod man!
Med Portugal som Herre over Nedre Kongo og udestængt fra Kysten, vilde Associationen være som en stor velfyldt Mave uden Udførsel, og den vilde snart ynkelig omkomme af en uhyre Forstoppelse.
Kong Leopold fortabte sig imidlertid ikke, som andre Politikere, i ørkesløse Betragtninger; han tilbød England paa sin Bekost-
