Andenmands Eiendom, kunde denne opkaste langs Veien Hauger af Gjødsel af Mennesker, Gjeder og Svin; — han kunde besætte alle vigtige Punkter med Bikuber, struttende fulde af menneskefiendske Dyr, og ind paa de tilliggende uindhegnede Jorder kunde han slippe Tyre og Springvædere paa fælles Beite, og derefter gaa den lykkelige Hævder venlig imøde og spørge om han ikke vilde tage sig en liden Promenad; — der er Veien, go on please!
Den nye Kongo-Selvhersker havde Retten til Kongoflodens Bassin; men han var nok ikke bedre stillet end Brandts Hævder.
Gjødsel er jo sundt; Bierne kunde rigelig opveies med de utallige Mosquitos, — baade de smittebærende, som bringer Malaria, Sovesyge og anden Djævelskab, og de mere uskyldige, som kun skaffer Svier og Smerte; de vilde Tyre og Springvædere var vel almindelige tarvelige Husdyr, medens Kongoveien var udsat for de 30 Millioner Indfødte, som Stanley havde fablet om, og hvoraf kun et meget lidet Faatal endnu havde fattet Civilisationens Velsignelse, medens de 99, som absolut trængte til Omvendelse, var Menneskeædere og vilde Krigsmænd.