bundsfæller; det gjaldt en tryg Passificering og en stedse-varig Erhvervelse.
Overalt oprettedes der Stationer, hvor der efterlodes et Par Hvide og en ørliden sort Garnison; disse Hvide gik saa videre igang med at organisere sine Distrikter, vinde nyt Land og nye Undersaatter.
Det var en sikker, stadig og uafbrydelig Fremrykning.
Her var det ikke Tale om at spørge sig tilraads eller afvente Bud fra Overordnede; altid maatte der handles i Øieblikket, og enhver maatte stole udelukkende paa sig selv og handle under eget Ansvar.
Jeg vil nævne som Exempel den unge belgiske Officer, som var sendt som Parlamentær til den nævnte Kong Msiris Hovedkvarter i Katanga. Han merkede pludselig at Msiri pønsede paa Underfundigheder, og at han var gaaet i en Fælde; han var alene blandt disse Tusinder og var ikke i Tvil om deres egentlige Hensigter; da tog den unge Mand ganske rolig frem sin Revolver og skjød ned den mægtige Høvding, hvorefter han selv øieblikkelig blev dræbt. Men med den gamle Negerkonges Fald var ogsaa hans store Rige
