ikke er i Bevægelse, saa knækker de øieblikkelig sammen; de sætter sig med Knærne op til Næsen, Bagen ved Hælene og Laar og Lægge aldeles parallele.
De er ikke stive i Ledene som vi; — alle Maskindele er godt smurte; kun Skade, at Smørelsen lugter saa umaadelig ondt. Naar de reiser med Jernbanen f. Ex., saa sidder de ikke med Benene paa Gulvet som andre skikkelige Mennesker; nei, de trækker dem øieblikkelig op under sig, med Hælenes paa Sædet. Saadan sidder de ved Siden af hinanden i tætte Rader, som Spurve paa en Telegraftraad. Paa denne Maade bliver Negerbagen umaadelig hærdet, den anbringes hvorsomhelst, uden at dens Eiermand føler nogen Pine; hvordan vilde vi like det, hvis vi f. Ex. i længere Tid skulde sidde paa den bare Bag i en Pukstenhaug!
Det volder derfor sikkerlig ikke overdreven Smerte, naar Lædderremmen træffer Læderhuden; det er som at slaa paa en Bagsæle.