og jeg forlanger intet gratis; du skal faa Betaling for alt, hvad du gjør for mig. Saa er min Vilje, saa er mit Bud!
Og endelig skal du lære at arbeide, saa du kan blive min Hjælper. Jeg maa have bedre Kommunikationer, — Dampskibe paa Floderne, Jernbaner gjennem Skovene, gode Veie og en rask og sikker Transport; jeg maa udnytte mine Skove, faa Metallerne ud af mine Fjelde, og gjøre mig Jorden underdanig. Men hertil maa jeg have din Hjælp. Jeg er Hovedet, du er Haanden; jeg har Ideerne og lægger Planerne, du er Arbeidskraften, som skal hjælpe mig til deres Udførelse. Du skal lære at arbeide, saa du bliver den lette, kraftige og raske Haand, saa vi tilsammen kan udføre alt det, som paaligger os!
Dette er Statens saare fornuftige Ræsonnement, saa lyder dens vise Tale.
Men intet har vakt en saadan Modstand som dette Statens Bud: Du skal arbeide! Dette Bud, rettet til Tropenegeren, det dovneste af alt det, som i Tidernes Længde har været skabt i Guds Billede!
Jeg kan med nogen Fantasi tænke mig, at en eller anden Torgny Neger-Lagmand har
