og greit Udtryk for sin Vilje; men saa skal ogsaa dens Bud efterkommes. De Indfødte maa lære at forstaa, at der er „Magt bag Vilkaarene“, at der her ikke er noget enten-eller, og at det er Alvor i Legen. Disciplin maa der til, — Kulturen faar komme efterhvert.
Navnlig i det første Tiaar, da Landet toges i Besiddelse, var det meget vanskeligt at faa Negrene til at arbeide med fredelige Midler. De Indfødte flygtede fra sine Villager, og der vankede visselig mangen haard Dyst. Men hvilke Kolonister er bleven modtaget med Velvilje og imødekommende Forstaaelse hos de Indfødte, hvis Land de har okkuperet og hvem de har givet Paalæg, som tilsyneladende har været stridende mod deres Interesser og som i nogen Grad har forandret deres gamle Levevis?
I de forløbne tyve Aar har naturligvis Staten vundet meget i Erfaring, og det har været Gjenstand for grundige Overveielser, hvorledes de Indfødtes og Statens fælles Interesser paa bedste Maade kunde varetages. Resultatet af disse Overveielser og Erfaringer foreligger i Dekretet af November 1903 som i Detaljer bestemmer, hvordan de Indfødtes Arbeidspligt skal gjennemføres.
