tioner, det er at arrestere de refuserende Negre og lade dem en Tid arbeide under Opsigt paa en eller anden hvid Station. Men naturligvis, det vilde ikke her føre til noget at „hænge de Smaa og lade de Store gaa“; hvad vilde det hjælpe, om man tog en ganske almindelig Neger? Nei, man tager Chefen; hans Person er her ikke hellig, og Ansvarligheden paaligger ikke hans Raad; men man tager gjerne hans Raad ogsaa. Man belægger ham med personlig Arrest, lader ham sysselsætte sig i nogen Tid, indtil en Maaned, og helst ved en større Station, med forskjellig Slags sundt og styrkende kropsligt Friluftsarbeide. Ragnar Lodbrok maatte nøie sig med at mumle noget om, at Griserne vilde grynte, hvis de vidste, hvad Galten led. En arresteret Negerchef bærer sig anderledes ad; han forstaar meget snart at sætte sig i Rapport med sin Village og meddele Griserne, at Galten aldeles ikke trives, og at de øieblikkelig maa opfylde sin Arbeidspligt, saa han kan faa vende tilbage til sine elskede Undersaatter. Og en saadan Appel fra en nogelunde anset Chef mangler aldrig sin Effekt; hans Ansvar vil visselig ogsaa staa mere klart for ham for Eftertiden.
En anden Fremgangsmaade, udelukkende
