f. Ex. spises der megen Fisk; og Cheferne har ofte Kjød paa sit Bord; de giver med rund Haand til de lykkelige, som tilsiges til Taffelet. Et godt Stykke Kjød af Elefant, Leopard, Antilope og andre mere kjendte Husdyr foragtes naturligvis ikke. Planteæderiet er jo i Længden noget ensformigt. Kvinderne deltager i Almindelighed ikke i disse „Herremaaltider“; de holder sig til Dagens Kost og nøier sig iøvrigt med de Kjødsmuler, som maatte falde fra de Herrers Bord.
Man kan ikke sige her, at det er Klæderne, som skaber Manden.
Bekymrede Mødre behøver ikke at hengive sig til fortvivlede Betragtninger over viltre Gutters evindelige Slid af Buxer og Skotøi. Ubemidlede Damer behøver ikke at sørge over gammeldags Hovedbedækning, over Kufter og Kjoler out of fashion, skjæve Hæle og slidte Skjørtekanter; og man ser ikke tyndklædte Fattigfolk stive af Frost i mange Graders Kulde. Her findes ingen ubetalte Skrædderregninger, ja end ikke en Skomager, til hvem man kan rette den elskværdige Paamindelse, at han skal blive ved sin Læst.
De Indfødte har ingen Klædes-Plager; tænk om man kunde sige det samme derhjemme!
