Negrene vil leve i Fred, de har faaet Fred. De vil have det godt og varmt, de lever som i et Drivhus. De vil spise til alle Døgnets Tider, Maden voxer dem næsten over Hovedet. De elsker sin Village og sit Hjem, ingen vil tage det fra dem. De vil have Børn, det kryr af Børn. De har i sin stille, fredelige Tilværelse mange Glæder og smaa Sorger.
Europa kan derfor være roligt, ganske roligt; det behøver ikke at bekymre sig om Negrene i Kongo, for de har det visselig meget bedre end dets egne Millioner af fattige, forsultne og udslidte Indvaanere. Hver af de gamle Stater har sit, og meget mere end nok, at tage sig af. Vilde det ikke være mere nærliggende f. Ex. for de menneskekjærlige Englændere, at søge fjernet Nødspøgelset fra London eller forbedret de irske Jordleiers usle Kaar?
Men det er jo den gamle Historie: det intense Studium af Splinten i Broderøiet, og den manglende Opmerksomhed for Bjelken i ens eget.
