Side:Brinchmann - Nationalforskeren P. A. Munch.djvu/11

Denne siden er korrekturlest
8
SKOLEN

mandens to sønner Otto og Leopold Løvenskiold del i undervisningen Sognepresten talte flytende tysk og fransk, var en dygtig latiner og eide en fortrinlig boksamling. Ovenikjøpet var han meget musikalsk og spilte en meget god fløite, et instrument som ogsaa den ældste søn lærte at traktere, saa de snart blæste duetter sammen.

I 1823 blev den lærde skole i Skien oprettet. Fra nu av kunde Gjerpen-presten indstille sin undervisning og betro sine sønner og øvrige elever til den fortræffelige rektor Ørns veiledning. Den 13-aarige Peter Andreas var allerede en stiv latiner og græker, da han sammen med sin kamerat Otto Løvenskiold og en tredje gut kom ind i mesterlektien. Rektor Ørn har i sit avgangsvidnesbyrd uttalt om den unge Peter Andreas, at han «raget frem blandt sine jevnaldrende like saa meget ved sine gode seder som ved den for hans alder sjeldne modenhet.» Fra nytaar 1825 kom en fjerde gut ind i klassen, en fattig enkesøn fra Kragerø, Anton Martin Schweigaard; han var to aar ældre end Munch, som her fandt sin overmand i duelighet, om end ikke i evner. Det blev en merkelig kappestrid i de to tre gjenværende skoleaar mellem disse to nye venner. Under sin beundrede og fra sin kant beundrende rektors fortrinlige veiledning fraadset de i klassikerne; en endeløs mængde latinske forfattere og f. eks. hele Iliaden hadde de tilegnet sig inden de forlot skolen.

Der var tre kvarters vei mellem byen og prestegaarden, og den hadde prestesønnene at gaa fire ganger om dagen — der var baade formiddags- og eftermiddagstimer. Og endda fandt Peter Andreas stunder ikke bare til at dyrke sin musik, men ogsaa til at sluke en mængde store skolen uvedkommende bøker i farens bibliotek.