Side:Brinchmann - Nationalforskeren P. A. Munch.djvu/25

Denne siden er korrekturlest
22
J. CHR. BERG

havde samlet. Under sit ophold hernede grep han saa anledningen til at søke den berømte Rasks veiledning. Omtrent samtidig med Keyser kom han da hjem, likesom denne rustet til at tyde det gamle norske sprog, men tillike belæsset med utskrifter av alle de arnamagnæiske dokumenter. Utbyttet av dette vældige flidsarbeide blev en række for sin tid udmerkede avhandlinger i de «Samlinger til det norske Folks og Sprogs Historie» som han sammen med Lundh og et par andre ikke-professionelle historikere samt Keyser begyndte at utgi samtidig med det bergenske «Urda». Desuten paatok han sig at levere de geografiske oplysninger og det historiske kart til den fortrinlige oversættelse av de norske kongesagaer, som den lærde jernverkseier eidsvoldsmanden Jacob Aall paa Nes (der allerede i 1811 hadde lært gammelnorsk av Rask) selv utarbeidet og utgav i 1838. Da samtidig en ny matrikel over Norges jordegods skulde gaa i trykken, blev det Munthe overlatt at bestemme den norske skrivemaate for de norske gaardnavn — et i national henseende banebrytende foretak. Desuten skal det ikke glemmes at Munthe sammen med kaptein N. A. Ramm paa egen kostnad har tegnet og utgit de fire første norske amtskarter.

«Samlingernes» egentlige hovedleder var allikevel overrets-justitiarius Jens Christian Berg, en høit anset jurist og bankadministrator, som hadde nyttet sine ungdomsaar i Kjøbenhavn til at samle omfattende kundskaper i norsk administrations— og personalhistorie under dansketiden. Av dette sit uuttømmelige fond hadde han allerede i en menneskealder forsynt de forskjellige tidsskrifter, som avløste hinanden ned gjennem aarene, med grundige avhandlinger; saaledes var han i 1821—-26 Platous driftige medredaktør av «Budstikken», like-