Side:Camilla Collett 1813-1913.pdf/14

-12- Hun var ensom som barn og saa ikke med synder lig glæde tilbage paa denne tid", fortæller hendes søn A. Collett. "Hun og hendes søskende var alle stærkt og eiendommelig anlagte naturer, viljestærke, heftige og impulsive i sine følelser, krav og tilbøieligheder. I opveksten synes enhver af dem at have levet sit eget liv uden at lade sig paavirke videre af de andre." Eftersom Camilla Wergeland vokste til, begyndte hendes ensomme streiftog i prestegaardens omegn. Her var det hun opdaget den grotte, som hun senere skildrer i Amtmandens Døtre. "Om den Ensomhed der dengang herskede i disse Dale og langs den dybe bugtende Elv, kan man nu ikke gjøre sig noget Begreb, og jeg kunde halve Dage færdes dernede. Hvilke Tanker, Planer, Drømme har disse Dale ikke fostret i sit Skjød! En übeskrivelig Sørgmodighed kunde undertiden der overfalde mig. Især de lange Søndagseftermiddage, naar Vaaren brød op med Sol og Isluft, naar den gule Hestehov skjød op i Lerfaldene og Birkene dryppede af de Såar, vi tilføiede dem." I 1826, da Camilla Wergeland var 13 aar gam mel, blev hun for et aars tid sendt ind paa skole i Kristiania. "Jeg glemmer aldrig, da jeg første Gang traadte ud af Faderhuset og kom ind til Jomfru Pharo, alle de Lidelser jeg udstod dette ene Aar for nogenlunde at passe sammen med mine Husfæller . . . Allerede her begyndte jeg at lide for at jeg ikke var som de