Side:Camilla Collett 1813-1913.pdf/18

-16- fremtrædende træk i Camilla Collets forfatterperson lighet kan delvis føres tilbake til paavirkningen fra Christiane Schoulz. — Vaaren 1829 vendte Camilla Wergeland tilbake til Eidsvold, hvor hun om høsten blev konfirmert av sin far. Der begyndte nu paa mange maater en helt ny tilværelse for hende. Det var strenge love, som dengang hersket for en ung pikes liv. "Det gjaldt at bevæge sig mellem en Hærskare af Forbud ligesom i en Æggedans," fortæller fru Collett. Saaledes hadde hun en "fortvivlet Lyst" til at gaa paa skøiter sammen med brødrene — men nu var hun „ voksen" og "Muligheden af at sætte sig op i mod Forbudet kunde ikke engang falde En ind. . . . Fra et livligt Barn blev jeg en saa taus og inde sluttet ung Pige, som nogensinde har kjedet sig og andre med at spille Sfinxens Rolle." Camilla Wergelands søskende hadde paa denne tid allesammen forladt hjemmet, undtagen Henrik, der som theologisk kandidat i 1829 slog sig ned paa prestegaarden for at skrive færdig sit kjæmpe verk Skabelsen, Mennesket og Messias. Han indrettet sig sin egen fantastiske verden i et stort skummelt værelse, «Grevens Kammer", som bragte tanken hen paa en Eneboers Hule eller en "Heksemesters Laboratorium." Tvers over gangen residerte Nicolai Wergeland i ikke mindre eiendommelige «kabbalistisk-middel