-17- alderske" omgivelser i dyp ensomhet, omgit av bøker og karter. "I Baggrunden thronede en vældig Jupiter i Bronze ligesom en Gud i et Tempel." Væggene i det triste rum var bedækket med billeder og statuer. "Her boede en Mand, der havde mægtige, mange artede Tendentser, nok til at nære en Slægt med, men som ikke vare bestemte til i ham kunstnerisk at forløses," uttaler datteren. Nede i de lyse vakre stuer færdedes husfruen, Allette Wergeland, med sine romaner og med sine minder fra dengang hun som ung fetert dilettant skuespillerinde feiret triumfer i Kristiansands sel skapsliv. Hun og datteren Camilla har ikke været noget rigtig for hinanden, kunde ikke være det, fortæller fru Collett. Der var en for dyp forskjel mellem dem til det. „ Moders Anskuelse om Ægteskab og Døtres For sørgelse var som de fleste Mødres paa den Tid, Anskuelser, som omtrent lode sig fatte i følgende tvende Hovedpunkter: Døtre bør giftes, og enhver brav Mand, der kan forsørge dem, er god og passende". Man tænke sig disse satser anvendt paa Camilla Wergeland med hendes medfødte revolutionært individualistiske instinkter, og man forstaar hvor vold somt hun maatte reagere i sit indre. Ikke at moren nogengang søkte at øve pres paa datteren — Alette Wergeland manglet enhver evne
2— Heber: Camilla Collett.
