Anmerkninger
99
Skik fremkaldt af den finere Dannelse, den er ikke en ved Evangeliet frembragt dybere Følelse af det Passende, men en Lov, som alle Tider, seiv de raa* este, alle Folkeslag, seiv de vildeste, have paalagt Kvinden.»
111. I DE LANGE NÆTTER Amtmandens Døtre er Camilla Colletts første og eneste roman. Da hun hadde fortalt sitt livs tragedie og med det samme hadde belyst dette kvinnehjertets problem fra for* skjellige sider, var hun jo egentlig ferdig som dikter. Dess* uten manglet hun som Wergelandsslekten forøvrig den skik* kelsedannende evne. Hennes personer lever ikke et fritt* stående liv, uavhengig av forfatteren; de forteller gjerne seiv om sin oplevelser, helst i dagboksform. Derfor er det beste av Camilla Colletts produksjon like fra dagboksoptegnelsene, av selvbiografisk, erindrende art. Ypperlig er således hennes memoarverk I de lange Nætter fra 1863. Opvokset som hun var mellem betydelige menne* sker i datidens merkeligste hjem, hadde hun et meget verdi* fullt stoff å øse av. Best er kapitlene om Henrik Wergeland. Ved sitt kunst* og livssyn stod hun nok Welhaven nærmest, men angrepene på broren gjorde henne alltid ondt. Da hun giftet sig med Collett, blev forholdet mellem de to søskende vanskeligere, og det smertet henne meget at deres veier måtte skilles. Men seiv om hun ikke fullt ut forstod å verdsette ham som dikter, så lenge han levet, har dog «ingen søster sat sin broder et smukkere mindesmerke, end hun har gjort i bogen «I de lange Nætter»» (Alf Collett). Enhver måtte vite hvem denne boks forfatter var; allikevel bevarte hun ennu hårdnakket sin anonymitet. Av Tolvte Nat. S. 68. Der fulgte et Afsnit: efter hjemkomsten fra Christi* ansfeld 1829. S. 69. hautigout: pikant smak. Frøerne i Fabelen: I en dyrefabel skrevet av Fædrus
