20
Camilla Collett
jeg tog imod Indbydelsen. Det var i August 36 ... . Den gode Fader! Jeg havde maattet skrifte ham min Lidelse, og han biliigede min Holdning. Vi vilde ikke modta nogen gjestfri Indbydelse, men vi havde lært at kjende en gammel Lærd ved Navn Ludwig, med sin elskværdige Hustru; hun havde i yngre Dage været Hof* dame hos den bekjendte Amalie i Weimar de havde et Par andre Damer i Huset. I dette fine, dannede Hus havde jeg det godt. De hørte ikke til de rige Hambur* gerfamilier, derfor kom det i god Jord, at Far med sin sædvanlige Splendiditet honorerede Opholdet ganske rigelig. Det hører ikke her hen at udbrede mig, om den Sym? pati, den Kjerlighed jeg mødte her. Breve og Digte, deraf flere i Hamburgerblade gamle Rath var Digter, kunde tale derom. Ikke heller hvorledes hele Hambur* gersocieteten kom mig Fremmede imøde i de % Aar jeg opholdt mig der, ja bod mig mer end en respekta* bel Anledning til at blive fast Borgerinde inden dens Kreds. Men jeg forblev i mit Indre trist og længtende, kunde ikke beslutte mig til at gribe denne Udvei. Jeg skrev ham til, og bad ham tilgive om jeg havde skuffet ham i Noget. Afstanden, der nu var indtraadt mellem os, gjorde det Venskabsforhold, han havde foreslaaet, muligere at gjennemfore foreslog ham at correspondere, jeg skulde være ham en trofast Søster. Svaret var holdt nok saa gemytlig. Men en vis spot* tende Underklang kunde ikke undgaa mig. Han kalder mig sin «kjere Syster». Der maatte mere til, og det kom. Den svenske Ministerresident i Alexandria, v. Stahl, i Følge med sin unge Attaché Alexander Petersén kom paa Reisen derned over Hamburg. Jeg traf dem i et Selskab hos Grosserer Reimers, Skandinavernes Møde* sted. Allerede den første Aften mærkede jeg, at dette Møde, der sagdes det sidste, da de skulde reise Dagen efter, neppe vilde blive det sidste. Efter et Par Besøg hos gamle Raths meldte P. sig som Frier.
